Nu med større styrke, højere kvalitet og forbedret EPD Forzes Soundcut

Soundcut er blevet endnu bedre! 

Vi har foretaget en række forbedringer, der i den grad markerer vores akustiske engagement og vores ønske om at levere ordentlige og fremtidssikrede produkter til vores kunder.

Større styrke, højere kvalitet og forbedret EPD 


Efter knap et år i markedet har vi taget ved lære og lyttet nøje til vores kunders behov. Vi har samarbejdet tæt med vores produktionspartner for at forfine Soundcut yderligere. 


Soundcut er et produkt, der udelukkende består af naturlige materialer som træspåner og magnesit. Fokus det forgangne år har været at levere et produkt med større styrke og fasthed. Derfor har vi øget mængden af magnesit i Soundcut med tre procent.


Det er værd at bemærke at hele 35 procent af magnesitten kommer fra genbrugte restvarer, gamle plader og fraskær, der er en sidegevinst fra produktion. En andel, vi kontinuerligt arbejder på at forbedre.


Vores opdaterede loftløsning styrker også produktets miljøprofil med en forbedret Environmental Product Declaration (EPD). Dette gør Soundcut endnu mere attraktivt, især i byggerier hvor skærpede klima- og miljøkrav er i fokus.

Samarbejde for fremtiden

Vores samarbejde med fabrikken i Østrig har været afgørende for opgraderingen af Soundcut. Implementeringen af det innovative genbrugssystem til genvendelse af bindemidler fra træuldsloftsplader baseret på magnesit som Soundcut, muliggør en væsentlig reduktion af CO2-udledningen og behovet for nye råmaterialer.  

Selvom vi har ændret på Soundcuts materialeforhold, garanterer vi, at lydabsorption og brandsikkerhed fortsat er i topklasse. Den unikke sammensætning af træspåner og magnesit eliminerer stadig også behovet for den lange oppindingsperiode, som traditionelle cementbaserede løsninger kræver.  

Spring en arbejdsgang over

Du kan undgå mange pinlige, akavede situationer med Soundcut fra Forzes. Med hurtig akklimatisering og intet behov for at pinde pladerne op undgår du at stå i en situation som mesteren og lærlingen. Soundcut er genvejen til genial akustik.

Få mere information om Forzes Soundcut her 

         Produktside   EPD

Vi sidder klar til at hjælpe dig, både på telefon og mail

+45 8877 4350

info@forzes.dk