Var det noget med fibercement fra Swisspearl®? Loftsplader fra Heradesign®? Eller cementspånplader fra Amroc®?
Fremover behøver landets trælastforhandlere kun at gå ét sted hen, når de vil købe byggematerialer fra verdens førende performance brands og samtidig have kyndig rådgivning. Moland Gruppen, der er blandt Skandinaviens største leverandører af byggematerialer, har nemlig føjet en ny division – kaldet Forzes – til virksomheden.
Forzes er tænkt som et univers, hvor kvalitetsprodukter og god rådgivning går hånd i hånd, og er et resultat af mange årtiers indgående kendskab til byggebranchen.
Det fortæller Carsten Rønberg, der er administrerende direktør i Moland Gruppen:
”Vi er stolte af, at Forzes endelig er en realitet. Der har længe været behov for en platform, hvor solid rådgivning og højkvalitetsbyggematerialer fra verdens førende performance brands udbydes under samme tag,” siger han.
Derfor lyder mottoet bag den nye division da også ”add value to construction,” fordi det er virksomhedens ambition at bidrage positivt til alle led i byggeriet.
”Det gør vi blandt andet ved at tilbyde entreprenører langtidsholdbare produkter,” siger Carsten Rønberg.
Produkterne tæller blandt andet lofter, cementspånplader, stål, gips og fibercementfacader fra internationalt anerkendte mærker som Swisspearl®, Heradesign® og Amroc®. Takket være Moland Gruppens store branchekendskab og specialviden har virksomheden eneret til at forhandle flere af mærkerne i Danmark.
Forzes tilbyder dag-til-daglevering
Selvom Forzes er seneste skud på Moland-stammen, er det mange års erfaring med byggebranchen, der ligger til grund for den nye division.
”Den specialviden, som vi har opbygget igennem de sidste godt 30 år, tager vi selvfølgelig med videre til Forzes, der bliver et univers helt i sig selv. En slags luksusplatform forbeholdt markedets absolut bedste produkter, og hvor kunderne kan få den bedste rådgivning og service” siger Carsten Rønberg og uddyber:
”Vi ved, at der er stort behov på markedet for at få leveret byggematerialer med kort varsel og med et rigtig højt kvalitetsniveau. Forzes leverer byggematerialer med stort fokus på bæredygtighed i mere end en forstand. Bæredygtighed er langtidsholdbare kvalitetsløsninger med et grønt afsæt”, lyder det fra Moland Gruppens administrerende direktør.